Dette har jeg gledet meg til! I dag er jeg superstolt over å kunne presentere anetteshus sin nye gjesteskribent; min gode venn og den alltid like inspirerende danske hageentusiasten CLAUS DALBY. I det siste har jeg med spenning fulgt Claus sitt nyeste drivhusprosjekt. En drøm av et drivhus!
.
Det er snart vår og hagetid. Så kjære anetteshus-lesere; Jeg håper dere også blir inspirert av Claus Dalbys magiske haveliv …
Lad mig begynde med at slå det fast: Jeg er vild med drivhuse, og derfor har jeg netop bygget mit tredje hus. Som det fremgår, er vi stadig i gang med at gøre færdiggøre arealet omkring det nye drivhus. Det glæder jeg mig til at fortælle mere om senere. Nu vil jeg vise nogle billeder fra byggeprocessen og fortælle lidt om mine tanker og ideer omkring byggeriet.
.
Faktisk var det først i august måned 2012 jeg kom til at tænke, at der i havens nordvestlige hjørne kunne ligge et drivhus. Selv om min have efter danske forhold er ret stor – godt og vel firetusind kvadratmeter – er hele grunden stort set udnyttet, og efter en del store byggeprojekt, har jeg de sidste år sagt, at nu var der ikke plads til mere. Men pludselig kom jeg til at se på nogle gamle stedsegrønne træer i havens nordvestlige hjørne. De kunne da fældes. Hvorfor havde jeg ikke tænkt på, at der her kunne stå et drivhus? Ufatteligt.
Mit første drivhus fik jeg fra England for godt og vel ti år siden. Det er et victoriansk væksthus på omkring 30 kvadratmeter. Et par år efter byggede endnu et væksthus, denne gang på omkring 50 kvadratmeter. Dette hus er vinteropvarmet. Temperaturen er nogle få plusgrader, og her opbevarer jeg sarte vækster, der ikke klarer vinterkulden.
.
Da jeg besluttede mig for byggeriet, ledte jeg virkelig efter inspirationsbøger om emnet, men fandt ingen. Derfor besluttede jeg mig for at skrive ’DRIVHUSDRØMME’ , der – som en anmelder skrev – kom til at handle mere om mennesker end om planter. Det er nemlig drivhuset som rekreativt rum, der især har min interesse. Med årene er det alligevel mest planter, der er i drivhusene, men det nye hus er i høj grad til mennesker.
Når jeg nu er i gang med at reklamere for mine bøger, vil jeg også lige nævne ’VIS MIG DITT DRIVHUS’ (du betaler ikke moms eller porto) som jeg udgav i november 2012. Det er en bog på over 500 sider, og i den fortæller jeg om 120 skandinaviske drivhuse og deres ejere.
_______________________________

________________________________
CLAUSDALBY.DK
________________________________
CLAUS DALBY PÅ FACEBOOK
________________________________
LES MER OM CLAUS HER
________________________________
.
.














































